|
|
Forretningsorden for generalforsamlingen
|
|
|
|
Bilag 2
- Generalforsamlingen ledes af en dirigent, som vælges af hver generalforsamling. Dirigenten afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivningen og dennes resultat. Dirigenten er pligtig at overvåge, at vedtægterne og forretningsordenen overholdes. Dirigenten kan ikke deltage i debatten, med mindre han midlertidigt viger sædet, som da overtages af formanden.
- Dirigenten giver ordet til medlemmerne i den rækkefølge, hvori det er begæret. Undtaget herfra er dog formanden samt efter dirigentens afgørelse de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
- Ingen kan uden generalforsamlingens særlige samtykke få ordet mere end 2 gange i samme sag. Første gang er taletiden uindskrænket og anden gang 5 minutter. Ordføreren for indsendte forslag har ligeledes uindskrænket taletid ved forslagets første fremlæggelse og herefter to indslag på henholdsvis 10 og 5 minutter.
- Ønsker et medlem ordet for en kort bemærkning, en oplysning eller lignende, kan dirigenten uden hensyn til de indtegnede talere straks give den pågældende ordet.
- Dirigenten er berettiget til at fratage en taler ordet, såfremt det foreliggende forhandlingsemne fraviges. Dog er dirigenten pligtig til først at gøre taleren opmærksom herpå.
- Stilles der forslag om, at talerlisten lukkes med de indtegnede talere, skal forslaget straks sættes under afstemning. Vedtages det at lukke talerlisten, kan der ikke derefter fremsættes nye ændringsforslag til det behandlede punkt.
- Alle afstemninger sker ved håndsoprækning, og alle valg samt almindeligt forekommende sager afgøres ved simpel stemmeflerhed. Skriftlig afstemning skal dog foretages, når dirigenten, bestyrelsen eller mindst 10 medlemmer forlanger det.
- Alle forslag og ændringsforslag skal afgives skriftligt til dirigenten.
|
|
|
|
|
|
|