I enhver udstykning som i enhver kolonihaveforening var der brug for at have adgang til at købe dagligvarer. Det var naturligt for Grundejerforeningen Ny Hvidovre at arbejde for, at dens medlemmer også fik adgang til en lille lokal butik, hvor der kunne hentes øl, vand og andre fornødenheder.

Foreningen besluttede i første omgang at lade Charles Hansen, der både var bestyrelsesmedlem og havde nære forbindelser til udstykningskonsortiet stå for foreningens marketenderi. Han havde forstand på handel og vidste, hvordan man gjorde.

Der gik ikke længe, før den første utilfredshed med priserne på varerne meldte sig, men det er i dag ikke til at fastslå, om der var nogen reel grund til kritikken. Problemer omkring priser og vareudbud blev løst allerede i 1921, da man skønnede, at foreningen var stor nok til, at der kunne være to marketenderier. Selv om det ikke nævnes som et argument, har det utvivlsomt været gavnligt med lidt konkurrence.

Der var tre ansøgere til at drive marketenderierne, og utilfredsheden med Charles Hansen var ikke større, end at han fik den ene bevilling med 30 stemmer, og den anden gik til Aagaard med 21 stemmer. Med de valg fik medlemmerne adgang til at handle på I.G. Schmidts Allé og på Vestkærs Allé.

Aagaards Marketenderi, der siden udviklede sig til en almindelig købmandshandel, blev drevet som forretning af ham selv frem til 1960'erne, hvorefter hans søn drev den videre i nogle år. Så måtte den som de fleste andre af Hvidovres villavejsbutikker lade livet for stordriften og selvbetjeningskulturen. Med Charles Hansen kom grundejerforeningen snart i en voldsom strid, der nok handlede om marketenderiet, men som også hang sammen med den kloaksag, som stod på i de år. Her mente bestyrelsen, at Charles Hansen spillede dobbeltspil, og forholdet til Hansen var i det hele taget meget spændt, så hans position som forretningsfører for konsortiet og hans centrale rolle i foreningen blev uholdbar.

Hans marketenderi fik frataget bevillingen efter, at han havde forsøgt at drive forretningen gennem en stråmand, og han ændrede den til almindelig købmandsforretning, der så ikke måtte holde åben om søndagen. Også Charles Hansens købmandsforretning kom til at leve i mange år på I.G. Schmidts Allé nr. 2, hvor han havde telefon nr. 8 i Hvidovre. Selv drev han forretningen frem til midten af 1950'erne.