Parkeringsbegrænsningerne for tunge køretøjer og påhængskøretøjer gælder i samtlige kommuner i Storkøbenhavn:
Albertslund - Ballerup - Brøndby - Dragør - Frederiksberg - Gentofte - Gladsaxe - Glostrup - Herlev - Hvidovre - Høje Tåstrup - Ishøj - København - Københavns Amt - Ledøje-Smørum - Lyngby-Tårbæk - Rødovre - Søllerød - Tårnby - Værløse - Vallensbæk
Parkeringsbegrænsningerne er nedfældet i en politibekendtgørelse, som har denne ordlyd:
Politibekendtgørelse om parkeringsbegrænsninger for lastbiler, busser, påhængsvogne (herunder campingvogne), motorredskaber og traktorer.
I Københavns, Frederiksbergs, Gentofte, Lyngby, Gladsaxe, Hvidovre, Glostrup og Tårnby politikredse fastsættes herved fra 2. august 1982 følgende parkeringsbegrænsninger gældende for gade, vej, plads herunder parkeringsplads, eller lignende, der er åben for almindelig færdsel:
Biler med tilladt totalvægt over 3500 kg (lastbiler, busser og lignende), påhængskøretøj (herunder campingvogne), motorredskaber og traktorer må ikke parkeres i tidsrummet kl. 19.00-07.00, medmindre sådan parkering er tilladt ved særlig afmærkning på bestemte vejstrækninger eller pladser. Uden for de nævnte steder må påhængskøretøj (herunder campingvogne) med tilladt totalvægt på højst 2000 kg dog parkeres i indtil 24 timer.
For overtrædelser kan der pålægges afgift i medfør af færdselslovens § 121.